hoejlundcarlsen.dk

I Århus er det ikke en fjer, der er blevet til fem høns, men en frikadelle, der er blevet til en hel grisefarm i sagen om svinekød eller ej i en håndfuld århusianske daginstitutioners frokostmenuer. Tal om en overreaktion, hvis der nogensinde har været en! På diverse debatforums på internettet og læserbrevsspalter er beskyldninger om ”knæfald for islam”, ”landsforræderi” og det, der er værre, i de senere uger fyget kraftigere end sneen på Viborgvej.

Det er umådelig trist at opleve, at vi i Århus nu åbenbart er nået ned på et niveau, hvor en børnehaveleder skal lægge indbakke til trusler og skældsord, blot fordi hun har udført sit arbejde i god dialog med forældrene. Hvor er respekten for andres arbejde og faglige indsigt? Hvor er tilliden til, at personalet kan udføre deres arbejde? Hvor er troen og respekten for de forældre, der bruger kostbar fritid i forældrebestyrelser? Den er tilsyneladende røget i kødhakkeren sammen med fornuften og respekten for hinanden.

Borgerlige spørgsmål
Hvis så bare debatten kunne isoleres til fremmedforskrækkede DF’ere og netryttere på diverse blogs. Så kunne man i det mindste trøste sig med, at det blot er et forstyrret mindretal, der kæmper for at bringe Danmark så langt ud til højre, at selv Djengis Khan ville krumme tæer. Men nu er debatten om svinekød i et par børnehaver eller ej også rykket ind i byrådssalen i Århus, hvor de borgerlige partier nu vil have undersøgt, hvor mange daginstitutioner, der har fravalgt svinekød. Derfor har de i fællesskab med DF nu sendt børne- og ungerådmand Jacob B. Johansen (S) en byge af spørgsmål. ”Dansk kultur og tradition må have forrang” siger således rådmand Marc Perera Christensen (K), mens Venstres gruppeformand Henrik Vestergaard mener, at der er tale noget ”der kommer mod os”, hvad han så end mener med det. Hvad er det, der kommer ”mod os”? – er det svinekød, forår eller… Det ved tilsyneladende kun Henrik Vestergaard.

Hvor er frisindet?
Det er både overraskende og trist, at byens borgerlige partier nu hopper på Dansk Folkepartis vogn og gør et spørgsmål om en simpel frokostmenu til en del af den såkaldte ”værdikamp”. Hvor er frisindet og liberalismen blevet af? Århus Byråd er rig på dygtige, sympatiske og intelligente borgerlige politikere, der nyder stor respekt i min bog. Men så meget desto mere må det vække til forundring, at liberale politikere, der ellers normalt hylder, frisind, valgfrihed og retten til, at den enkelte medarbejder selv kan tage de faglige beslutninger, nu gør et så simpelt spørgsmål som frikadeller eller ej, til et værdipolitisk spørgsmål på byens fornemmeste hus.

Bevares, hvis nu den pågældende leders beslutning havde skabt problemer for borgere og forældre, så må politikerne naturligvis gribe ind – selv de borgerlige. Men her er der jo tale om en beslutning om noget så simpelt som en frokostmenu i lille gruppe børnehaver og en beslutning som vel og mærke ikke én eneste forældre har klaget over. Tværtimod har de selv været med i beslutningen. Hvis man mener noget med skåltalerne om tillid til medarbejdere og borgere i Århus, må og skal man respektere de forældre og medarbejderne – også selv om man mener, at frikadeller er en uomgængelig del af dansk kultur og, at ”noget” er på vej.

Efter en god lang blogpause er jeg nu tilbage og i “topdollar” form, som min tre-årige siger, når jeg spørger til, hvordan det går. Og hvem ellers end Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard kan få mig tilbage til blogtasterne. Skulle ellers tro, at det var Nando og Lumb’s afgange fra AGF, der kunne få mig op på bloggen igen. Men nej, der skulle langt skarpere ting til. Som da Pia Kjærsgaard i dag i TV2/Østjylland kritiserede, at seks daginstitutioner i Århus har fravalgt svinekød – dels fordi det er sundere og dels fordi det er lettere, når der går børn med muslimsk baggrund i daginstitutionerne. Men nu vil DF have indenrigsministeren til at undersøge, om de seks institutioner har lov til at fjerne svinekød fra kosten.

Selv om kritikken fra DF er forventelig og sølle forudsigelig, så er den ikke mindre utilstedelig. Pia Kjærsgaard skal stikke piben ind og stoppe med at drive symbolpolitik på bekostning af århusianske forældres eget frie valg om, hvordan de vil indrette deres børns daginstitution. Hvis man lokalt ude i forældrerådet har fundet ud af, at det er en god ide, at droppe svinekødet af praktiske og sundhedsmæssige årsager, så skal man selvfølgelig have lov til det – det skal hverken regeringen eller deres støtteparti blande sig i.

Som far til Pelle, der går en børnehave her i Århus er jeg er helt tryg ved, at personalet og forældrebestyrelsen i hans børnehave selv kan beslutte menuen uden, at Pia Kjærsgaard skal blande sig. Hun skal tværtimod holde sig væk fra Århus med hendes intolerante, forudsigelig og triste symbolpolitik, der kun viser en skræmmende mangel på tillid til Århus Kommune, det pædagogiske personale og til byens forældre.

De næste fire år bliver desværre uden undertegnet i Århus Byråd. Til min store skuffelse lykkes det – trods 720 stemmer – som bekendt ikke at blive valgt. Mit parti gik tilbage i Århus og i resten af Danmark, og i det hele taget var det et meget skuffende resultat den 17. november. Det blev så ikke bedre, da man i København valgte at gå imod sine egne løfter, hvilket blot var med til at forstærke min desillusion og skuffelse, og lige nu har jeg mere end svært ved at se, hvordan vi skal løfte os som parti i de kommende år. Mit mismod skyldes selvfølgelig først og fremmest mit eget nederlag, men generelt synes jeg også, at jeg fornemmer en rådvildhed og apati, der kan blive rigtig farlig ved næste folketingsvalg.

Men der er jo ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, så det vil jeg gøre. Men i den kommende tid vil jeg tillade mig at være godt gammeldags skuffet over mit og partiets resultat, og derfor lader jeg nok lige bloggen være i et stykke tid. Jeg trænger til at arbejde mest muligt med alt andet end politik og ikke mindst trænger jeg til at være sammen med min dejlige familie, der har været en stor støtte og hjælp i valgkampen. Så det skal livet nu handle om og så må vi se, hvilke muligheder der viser sig i 2010.

Tak for stemmerne og den store støtte, er ked af, at jeg nu ikke kan leve op til jeres tillid – over and out!

I dag skal vi jo hen og sætte vores kryds og i Århus er der meget spil. Ikke så meget i spørgsmålet om, hvem der bliver borgmester. Det bliver Nicolai Wammen igen – blandt andet med støtte fra os i Radikale Venstre. Til gengæld er der meget på spil for byens børn, de socialt udsatte og vores kulturliv.

For valget i morgen handler også om, hvem der vil kæmpe for bedre daginstitutioner og SFO’er. Blandt andet ved at ansætte flere medarbejdere og få skabt bedre normeringer. I morgen skal vi blandt andet også finde ud af, hvem der vil skabe bedre forhold for vores socialrådgivere, så de bliver bedre i stand til at hjælpe socialt udsatte børn og deres familier og byen skal afgøre, hvem de tror på vil prioritere det skabende kulturliv og vækstlaget frem for traditioner og mursten.

Det er blot noget af det jeg vil kæmpe for, hvis jeg får chancen i byrådet. Du kan læse mere om mine mærkesager her.

I mit parti bliver valget tæt og spændende. Derfor er det vigtigt, at du i morgen stemmer personligt, hvis du gerne ser mig i byrådet. Enhver stemme tæller og jeg har brug for al den opbakning jeg kan få. Derfor håber jeg du vil stemme personligt på mig og meget gerne anbefale andre i Århus at gøre det samme.

Det har været en lang valgkamp, hvor jeg har oplevet en stigende opbakning og optimisme. Jeg har mødt mange, der støtter mig og jeg har fået stor hjælp af mange gode kræfter. Så jeg går ind i det sidste døgn med stor spænding, men også med optimisme. Og hvis du giver din stemme og spreder ordet, så stiger mine muligheder for at gøre en forskel i de kommende fire år.

Tak for støtten!

Torsdag aften fortalte TV-Avisen om et ekstra bloktilskud på 22 mio. kr., som Århus Kommune har brugt forkert. Pengene var øremærket kostordningen i daginstitutionerne, men gik i stedet til at udligne en besparelse forårsaget af den såkaldte modulpasning. I TV-Avisen kritiserede det lokale Forældrenævn og Indenrigsminister Karen Ellemann byrådets handlemåde omkring tilskuddet.

Jeg synes, at kritikken af kosten og af handlemåden omkring det ekstra bloktilskud er helt berettiget, og der er ikke noget at sige til, at de århusianske forældre og pædagoger føler, at kommunen skylder dem 22 mio. kr., som de var blevet lovet af regeringen. For på trods af, at mit parti var med til at indgå det budgetforlig, hvor tilskuddet til kostordningen blev forhandlet, så synes jeg ikke den her del var i orden.

Der var nemlig ingen tvivl om, at der ude blandt byens forældre og daginstitutioner var en berettiget forventning om, at det ekstraordinære bloktilskud ville gå til finansieringen af kostordningen. Men i stedet for at sende de 22 mio. kr. videre lagde man fem mio. oven i og kaldte de i alt 27 mio. kr. for “Tilbageførelse af besparelse som følge af modulordning på daginstitutionsområdet” – det hænger ikke sammen og det påpegede jeg allerede få dage efter budgettet.

For som en, der længe har kæmpet for at få fjernet modulpasningen, undrede jeg mig meget over den pågældende prioritering, og det gør jeg sådan set stadig. De 22 mio. kr. var jo penge, som regeringen havde tiltænkt den kostordning, de har bedt kommunerne om at indføre – derfor var det ekstraordinære midler, der var øremærket til institutionerne. Så kan man ikke bare lægge fem mio. kr. til og kalde det noget andet.

I år 2020 vil der i følge Århus Kommunes egne fremskrivninger, være 40 procent flere ældre over 65 år i Århus Kommune, hvilket som minimum vil kræve yderligere 1000 ansatte i ældreplejen. Derfor er der nu al mulig grund til at begynde at indrette sig på, at ældreplejen skal være et godt sted at arbejde – ellers kan man godt glemme alt om at finde de mange ekstra medarbejdere om.

Tillid
Et midlerne til at skabe en bedre arbejdsplads handler om tillid. Tillid til medarbejderne og tillid til, at de kan udføre deres opgaver. Det er dog ikke en tillid, som Århus Kommune i øjeblikket udstråler på alle linjer, hvor bureaukratiet er ved at nå nye højder. Et eksempel er de såkaldte plejepakker i plejeboligerne. Her skal en masse visitatorer vurdere præcis hvilken hjælp, de ældre skal have, og hver gang en ældre medborger bliver dårligere, skal visitatoren igen vurdere situationen, inden den ældre kan få mere hjælp. Århus Kommune spilder således en masse ressourcer og fornærmer samtidig medarbejderne, fordi kommunen ikke har tillid til, at de ansatte selv kan vurdere, hvor stort plejebehovet er og dermed hvor mange ressourcer, der er behov for. Systemet betyder også, at der ofte vil være for få ressourcer i plejeboligerne, da de ældre her jo typisk bliver dårligere og dårligere, og hver gang det sker, er den nødvendige ekstra hjælp bureaukratisk forsinket, fordi en visitator først skal bevilge den.
Læs resten af indlægget her »

En finanslov er i vore dage en underlig størrelse. Det handler ikke længere kun om statens budget, men også om meget andet. Som nu den aktuelle finanslov, hvor Dansk Folkeparti fik indskrevet, at pensionister nu skal fortælle deres kommune, hvis de rejser i mere end 60 dage. Hvis man synes, at sådan en ny regel vækker mindelser om DDR og andre kontrolregimer er man ikke helt forkert på den. Bare se på navnet; ”meldepligt”, der får en til at tro, at man gik i seng i Danmark, men vågnede op i Nordkorea.

Det er jo nærmest grotesk, at en lovlydig borger nu skal fortælle sin kommune, hvis vedkommende rejser til udlandet i mere end to måneder. Ikke bare udviser man en skræmmende mangel på mistillid til alle danske pensionister, for eksempel de mange, der traditionelt rejser til Spanien i de kolde vintermåneder eller det par, der fejrer guldbrylluppet med en jordomrejse, man pålægger også kommunerne endnu en opgave, der – selv med det mest åbne og milde sind – er ret så svær at se fornuften i – især, når den kommer oven i alle de andre regler om indberetning, der er pålagt modtagere af offentlige ydelser.

Derfor må vi her i Århus nu gå op i mod den nye meldepligt. Kommunen skal udnytte den såkaldte udfordringsret, der åbner op for, at kommunerne kan ansøge regeringen om at slippe for regler og kontrol. Men den hånden skal vi snarest mulig bede om, at måtte slippe for den her tåbelige nye regel. For noget må gøres inden vi som kommune stigmatiserer en hel gruppe borgere, og måske endda gør nogen af dem til ufrivillige sociale bedragere, hvis ikke de har ringet til kommunen inden de rejser på ferie.

Endnu en gang er det blevet dokumenteret sort på hvidt, at der er behov for flere medarbejdere i vores børnehaver og vuggestuer. Denne gang er det FOA, der har spurgt sine medlemmer, hvor otte ud af ti svarer, at de ikke oplever, at have tid nok til det enkelte barn.

Undersøgelsen bekræfter egentlig blot mange andre undersøgelser i de senere år. For eksempel konstaterede Ugebrevet A4 i 2003, at antallet af pædagogtimer per barn siden 1981 var faldet med 26 procent. Her fandt man samtidig ud af, at kun godt halvdelen af pædagogernes tid gik til aktiviteter med børnene. Resten blev brugt på forældresamtaler, forberedelse, læreplaner, oprydning og interne opgaver. Sammen tendens bekræftede en kortlægning, som Deloitte og Touche foretog i april i år.

Så meget desto mere beskæmmende er det, at Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) afviser den aktuelle undersøgelses resultater. For det kræver efterhånden skyklapper af bly, når Karen Ellemann og mange af hendes partifæller landet over fortsat mener, at der er tid nok til vores børn i deres daginstitution eller SFO. For faktum er, at mange børn oplever en dagligdag, hvor deres pædagoger er pressede og stressede, og det giver en dårligere arbejdsplads, både for barnet og for medarbejderne. Det er et faktum, som ingen ansvarlig politiker kan løbe fra – ej heller en minister.

I Århus har nogle partier dog heldigvis erkendt problemet, og derfor kan vi næste år forhåbentlig se frem til, at der kommer flere voksne til byens børn. Et flertal på rådhuset har nemlig nu erkendt, at daginstitutionerne skal forbedres og har derfor lovet at tage arbejdshandskerne på i den nye byrådsperiode. Blandt andet skal vi benytte afskaffelsen af modulordningen til at begynde arbejdet med at øge kvaliteten over en bred kam – det betyder blandt andet, at medarbejderne skal bruge mest mulige tid på børnene og ikke på administration, og det betyder også, at der skal ansættes flere voksne til vores børn – andet kan vi hverken byde børn eller voksne.