hoejlundcarlsen.dk

Så er min politiske pause officielt slut. De gode folk i Skanderborg, Odder og Samsø stod og manglede en ny folketingskandidat og i aftes valgte de så mig til at leve op til deres ambition om et østjysk mandat mere. Og det var en udfordring jeg ikke kunne stå for. Derfor er jeg nu ny folketingskandidat for kredsen, der dækker Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.

Læs mere i nedenstående pressemeddelelse som kredsen sendte ud i dag og følg løbende med her på bloggen efterhånden som valget nærmer sig.
—–

Ny folketingskandidat for de radikale i Skanderborg, Odder og Samsø

—–

AGF har bedt mig sætte alletiders AGF hold til deres næste kamprogram. Og det er jo selvfølgelig en stor ære, men også noget af en hjerne- og hjertebet. For hvem pokker skal man vælge? Skal man kun vælge ud fra præstationerne for klubben, men ikke for spillerens samlede karriere? For eksempel var Henning Jensen jo ikke på sit højeste, da han spillede i Århus, men historisk set er han en af landets bedste spillere gennem tiden. Eller hvad med nuværende spillere? Kan man overhovedet tale om, at de fortjener en plads? Jeg har sat Graulund og Feilhaber på bænken, det kunne være 100 andre, men de to er nok de bedste AGF spillere gennem de sidste ti år.

Selv om jeg af gode grunde aldrig selv har set dem spille har jeg forsøgt at trække tråde til nogen af de historiske spillere, der har spillet en kæmpe rolle for klubben. Jeg synes et “all star” hold fortjener mere end blot min beskedne hukommelse fra de sidste små tyve år. De gamle kæmper bliver så krydret med nogen af de spillere jeg har sat højt i AGF gennem tiderne. Så sådan et hold kan altså være genstand for mange overvejelser, men som du kan se nederst har jeg forsøgt på bedste vis. Jeg har sikkert glemt mange og overset flere, og om et år kan det måske se meget anderledes ud.

Henry From

Træner: Peter Rudbæk
Udskiftere: Torben Piechnick, Arek Gmur, Peter Graulund, Benny Feilhaber og Stig Tøfting

Det er efterhånden længe siden jeg har været på bloggen, og sorry for det. Men der er nok at se til på arbejdet og jeg udlever i øjeblikket et løfte til mig selv (og kæresten) om at lave så lidt som muligt efter kl. 20.00, hvilket varmt kan anbefales. Jeg får læst en masse bøger, for eksempel om lokalhistorie fra Århus, hvilket er dillen lige nu. Men også de biografier jeg har misset i de sidste par år, bliver der lige så stille samlet op på i mellem, at jeg følger Jægergate 2 her og nyder, at ”The Daily Show” nu udkommer i HD. For en anden del af aftenløftet handler om, at komme tidligere i seng og få min søvn – derfor er jeg helt stået af DR2’s sending af ”The Daily Show”.

Men dette indlæg skulle egentlig fortælle om Augmented Reality – det nyeste inden for magasinudgivelse. Det er det lækre amerikanske magasin, Esquire, der har præsenteret denne ekstra feature til dit blad. Det handler om, at du – via en slags stregkoder i bladet – kan få adgang en række helt nye oplevelser. I korte træk giver den nye teknologi mulighed for, at den portrætterende, for eksempel Robert Downey Jr. kommer til live på din computer ved, at man fører stregkoden, der er på for eksempel coveret, hen foran sit webcam.
Se det selv demonstreret her.

Mange af verdens førende it-eksperter og trendspottere vurderer det her til at blive en af årets største trends – der i kan jeg nok have mine tvivl. Men det er superfedt og når nu Euroman efterhånden koster 62.50, så mangler det da også bare, at der kommer noget ekstra…

P.S. Den opmærksomme læser har måske opdaget, at jeg forsøger mig med et nyt design. Ved ikke rigtig om det er vejen frem, men savnede lidt forandring på bloggen, så nu prøver vi lige med det her skin i et stykke tid.

Efter en god lang blogpause er jeg nu tilbage og i “topdollar” form, som min tre-årige siger, når jeg spørger til, hvordan det går. Og hvem ellers end Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard kan få mig tilbage til blogtasterne. Skulle ellers tro, at det var Nando og Lumb’s afgange fra AGF, der kunne få mig op på bloggen igen. Men nej, der skulle langt skarpere ting til. Som da Pia Kjærsgaard i dag i TV2/Østjylland kritiserede, at seks daginstitutioner i Århus har fravalgt svinekød – dels fordi det er sundere og dels fordi det er lettere, når der går børn med muslimsk baggrund i daginstitutionerne. Men nu vil DF have indenrigsministeren til at undersøge, om de seks institutioner har lov til at fjerne svinekød fra kosten.

Selv om kritikken fra DF er forventelig og sølle forudsigelig, så er den ikke mindre utilstedelig. Pia Kjærsgaard skal stikke piben ind og stoppe med at drive symbolpolitik på bekostning af århusianske forældres eget frie valg om, hvordan de vil indrette deres børns daginstitution. Hvis man lokalt ude i forældrerådet har fundet ud af, at det er en god ide, at droppe svinekødet af praktiske og sundhedsmæssige årsager, så skal man selvfølgelig have lov til det – det skal hverken regeringen eller deres støtteparti blande sig i.

Som far til Pelle, der går en børnehave her i Århus er jeg er helt tryg ved, at personalet og forældrebestyrelsen i hans børnehave selv kan beslutte menuen uden, at Pia Kjærsgaard skal blande sig. Hun skal tværtimod holde sig væk fra Århus med hendes intolerante, forudsigelig og triste symbolpolitik, der kun viser en skræmmende mangel på tillid til Århus Kommune, det pædagogiske personale og til byens forældre.

De næste fire år bliver desværre uden undertegnet i Århus Byråd. Til min store skuffelse lykkes det – trods 720 stemmer – som bekendt ikke at blive valgt. Mit parti gik tilbage i Århus og i resten af Danmark, og i det hele taget var det et meget skuffende resultat den 17. november. Det blev så ikke bedre, da man i København valgte at gå imod sine egne løfter, hvilket blot var med til at forstærke min desillusion og skuffelse, og lige nu har jeg mere end svært ved at se, hvordan vi skal løfte os som parti i de kommende år. Mit mismod skyldes selvfølgelig først og fremmest mit eget nederlag, men generelt synes jeg også, at jeg fornemmer en rådvildhed og apati, der kan blive rigtig farlig ved næste folketingsvalg.

Men der er jo ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, så det vil jeg gøre. Men i den kommende tid vil jeg tillade mig at være godt gammeldags skuffet over mit og partiets resultat, og derfor lader jeg nok lige bloggen være i et stykke tid. Jeg trænger til at arbejde mest muligt med alt andet end politik og ikke mindst trænger jeg til at være sammen med min dejlige familie, der har været en stor støtte og hjælp i valgkampen. Så det skal livet nu handle om og så må vi se, hvilke muligheder der viser sig i 2010.

Tak for stemmerne og den store støtte, er ked af, at jeg nu ikke kan leve op til jeres tillid – over and out!

I dag skal vi jo hen og sætte vores kryds og i Århus er der meget spil. Ikke så meget i spørgsmålet om, hvem der bliver borgmester. Det bliver Nicolai Wammen igen – blandt andet med støtte fra os i Radikale Venstre. Til gengæld er der meget på spil for byens børn, de socialt udsatte og vores kulturliv.

For valget i morgen handler også om, hvem der vil kæmpe for bedre daginstitutioner og SFO’er. Blandt andet ved at ansætte flere medarbejdere og få skabt bedre normeringer. I morgen skal vi blandt andet også finde ud af, hvem der vil skabe bedre forhold for vores socialrådgivere, så de bliver bedre i stand til at hjælpe socialt udsatte børn og deres familier og byen skal afgøre, hvem de tror på vil prioritere det skabende kulturliv og vækstlaget frem for traditioner og mursten.

Det er blot noget af det jeg vil kæmpe for, hvis jeg får chancen i byrådet. Du kan læse mere om mine mærkesager her.

I mit parti bliver valget tæt og spændende. Derfor er det vigtigt, at du i morgen stemmer personligt, hvis du gerne ser mig i byrådet. Enhver stemme tæller og jeg har brug for al den opbakning jeg kan få. Derfor håber jeg du vil stemme personligt på mig og meget gerne anbefale andre i Århus at gøre det samme.

Det har været en lang valgkamp, hvor jeg har oplevet en stigende opbakning og optimisme. Jeg har mødt mange, der støtter mig og jeg har fået stor hjælp af mange gode kræfter. Så jeg går ind i det sidste døgn med stor spænding, men også med optimisme. Og hvis du giver din stemme og spreder ordet, så stiger mine muligheder for at gøre en forskel i de kommende fire år.

Tak for støtten!

Torsdag aften fortalte TV-Avisen om et ekstra bloktilskud på 22 mio. kr., som Århus Kommune har brugt forkert. Pengene var øremærket kostordningen i daginstitutionerne, men gik i stedet til at udligne en besparelse forårsaget af den såkaldte modulpasning. I TV-Avisen kritiserede det lokale Forældrenævn og Indenrigsminister Karen Ellemann byrådets handlemåde omkring tilskuddet.

Jeg synes, at kritikken af kosten og af handlemåden omkring det ekstra bloktilskud er helt berettiget, og der er ikke noget at sige til, at de århusianske forældre og pædagoger føler, at kommunen skylder dem 22 mio. kr., som de var blevet lovet af regeringen. For på trods af, at mit parti var med til at indgå det budgetforlig, hvor tilskuddet til kostordningen blev forhandlet, så synes jeg ikke den her del var i orden.

Der var nemlig ingen tvivl om, at der ude blandt byens forældre og daginstitutioner var en berettiget forventning om, at det ekstraordinære bloktilskud ville gå til finansieringen af kostordningen. Men i stedet for at sende de 22 mio. kr. videre lagde man fem mio. oven i og kaldte de i alt 27 mio. kr. for “Tilbageførelse af besparelse som følge af modulordning på daginstitutionsområdet” – det hænger ikke sammen og det påpegede jeg allerede få dage efter budgettet.

For som en, der længe har kæmpet for at få fjernet modulpasningen, undrede jeg mig meget over den pågældende prioritering, og det gør jeg sådan set stadig. De 22 mio. kr. var jo penge, som regeringen havde tiltænkt den kostordning, de har bedt kommunerne om at indføre – derfor var det ekstraordinære midler, der var øremærket til institutionerne. Så kan man ikke bare lægge fem mio. kr. til og kalde det noget andet.

I år 2020 vil der i følge Århus Kommunes egne fremskrivninger, være 40 procent flere ældre over 65 år i Århus Kommune, hvilket som minimum vil kræve yderligere 1000 ansatte i ældreplejen. Derfor er der nu al mulig grund til at begynde at indrette sig på, at ældreplejen skal være et godt sted at arbejde – ellers kan man godt glemme alt om at finde de mange ekstra medarbejdere om.

Tillid
Et midlerne til at skabe en bedre arbejdsplads handler om tillid. Tillid til medarbejderne og tillid til, at de kan udføre deres opgaver. Det er dog ikke en tillid, som Århus Kommune i øjeblikket udstråler på alle linjer, hvor bureaukratiet er ved at nå nye højder. Et eksempel er de såkaldte plejepakker i plejeboligerne. Her skal en masse visitatorer vurdere præcis hvilken hjælp, de ældre skal have, og hver gang en ældre medborger bliver dårligere, skal visitatoren igen vurdere situationen, inden den ældre kan få mere hjælp. Århus Kommune spilder således en masse ressourcer og fornærmer samtidig medarbejderne, fordi kommunen ikke har tillid til, at de ansatte selv kan vurdere, hvor stort plejebehovet er og dermed hvor mange ressourcer, der er behov for. Systemet betyder også, at der ofte vil være for få ressourcer i plejeboligerne, da de ældre her jo typisk bliver dårligere og dårligere, og hver gang det sker, er den nødvendige ekstra hjælp bureaukratisk forsinket, fordi en visitator først skal bevilge den.
Læs resten af dette indlæg »